23948sdkhjf

Dele af Carnitech solgt

Islandske Marel køber en del af aktiviteterne hos den konkursramte virksomhed.
Marel har indgået aftale med kurator i konkursboet efter Carnitech om at købe virksomhedens hakker- og mixeraktiviteter. Købesummen udgør ca. 1,5 mio. euro.

Før konkursen var Carnitech ejet af American Industrial Acquisition Corporation (AIAC) – en privatejet industrikoncern, der købte Carnitech af Marel i 2010.

- Hakker- og mikseraktiviteterne passer godt ind i Marels strategi om at være kundernes foretrukne valg som leverandør af integrerede systemer, produkter og serviceydelser til forarbejdning af fisk, kød, fjerkræ samt videreforarbejdning. Vi ved fra vores tidligere ejerskab af Carnitech, at der er gode muligheder i Carnitech, der vil sætte os i stand til at servicere vores kunder endnu bedre og levere komplette procesløsninger, siger Sigsteinn Gretarsson, chief operating officer i Marel.

Efter købet vil Marel kunne tilbyde ansættelse til et meget begrænset antal tidligere Carnitech medarbejdere, svarende til hakker- og mixeraktiviteten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094