Danske forskere vil lave udtjente vindmøller om til mursten
Af Henrik Smidt
Store, susende møller, som drejer i vinden over havene og markerne, er efterhånden blevet en fast del af landskabet.
For mange er de selve symbolet på udviklingen mod mere grøn energi – men vindmøllerne har også en knap så grøn slagside, skriver Videnskab.dk.
Vindmøllernes vinger er nemlig svære at genanvende, fordi de primært består af glasfibre og hærdeplast, som er smeltet sammen i sandwichlag og svære at adskille. Så når vingerne er udtjente, bliver de ofte deponeret – altså gravet ned i jorden.
Med en levetid på 25-35 år står vi overfor en fremtid med flere udtjente vindmøller, som bør håndteres på en bedre måde end deponering. Det mener forsker i vindmølleteknologi Lykke Margot Ricard, som står bag en rapport for Miljøstyrelsen om problemet.
- Der har hidtil ikke været nok volumen til at skabe grundlag for en rentabel forretning på det at genanvende af vindmøllerne, og derfor er der ikke investeret i teknologierne, siger Lykke Margot Ricard til Videnskab.dk.
Hun vurderer dog, at vi i løbet af de næste 30-40 år skal håndtere 500.000 tons vindmøllevinger.
Derfor forsøger forskere gennem forskningsprojektet ReMaBrick, der blev sat i søen i foråret 2023, at trylle vindmøllernes udtjente vinger om til mursten, som vi kan bygge huse af.
I projektet vil forskerne fra blandt andet Aalborg og Aarhus Universitet og Gråsten Teglværk de næste tre år eksperimentere med at lave nye former for mursten, som reducerer mængden af ler.
Ler er nemlig også en knap ressource, som vi om nogle år vil mangle.
Og derfor ser Jacob Hallum Bendtsen fra Gråsten Teglværk, som er leder af ReMaBrick-projektet, en mursten ud af vindmøllevinger, som ren win-win.
Han er ingeniør og ansat på Gråsten Teglværk, som faciliterer selve udformningen og forbrændingen af de nye mursten.
Før selve processen med at fremstille murstenen kan gå i gang, skal den perfekte formel dog findes. Derfor er forskerne lige nu ved at undersøge, hvilken "bolledej" - sammensætning af ler og glasfibre - der fungerer bedst i en mursten. Desuden går forskerne efter at lave en anden udformning end den traditionelle, så man ikke skal bruge så meget mørtel, som man gør i dag.
Derefter skal der findes en formel for, hvor mange af fibrene der skal til for at lave den stærkeste og mest bæredygtige mursten.
Når almindelige mursten fremstilles, bliver de brændt ved over 1.050 graders varme. Netop forbrændingen er en stor klimabelastning.
Håbet for projektet er at udvikle mursten, som skal bruge langt mindre CO2 i forbrændingsprocessen – fordi dele af leret er erstattet med glasfibre.
De seneste år er fokus på byggematerialer, som kræver mindre CO2 at fremstille, blevet større, fortæller Lotte Bjerregaard Jensen, der forsker i bæredygtig arkitektur ved Arkitektskolen Aarhus.
Ikke mindst på grund af nye lovkrav om, at alle, der bygger nyt, skal kunne redegøre for byggeriets klimabelastning.
- Det er noget, som virkelig er accelereret de seneste år. Men fokus er især på direkte genbrug over genanvendelse. Det vil altid være mere bæredygtigt at bruge gamle mursten fremfor at fremstille nye, selvom de nye er lavet ud af genanvendelige materialer, siger Lotte Bjerregaard Jensen.
Særligt én del af projektet ReMaBrick får professoren fra arkitektskolen i Aarhus til at spærre øjnene op.
- Hvis det kan lykkes dem at finde en form på murstenene, så de kan bygges ovenpå hinanden – lidt ligesom legoklodser – og undgå mørtel, så er det en kæmpe, kæmpe fordel, siger Lotte Bjerregaard Jensen med entusiasme i stemmen.
Det betyder nemlig, at det er nemmere at genbruge murstenene direkte.
- I dag er mange huse bygget med cementmørtel, som er vanskeligt at skille fra teglen, og så er mursten svære at genbruge. Men kan man finde en løsning på dét problem, så er mursten utroligt spændende for bæredygtigt byggeri, fordi de er et materiale, som kan holde i 1.000 år, hvis bare de kan genbruges.
