23948sdkhjf

Endnu en mastodont søsat hos Bladt

Torsdag sendte Bladt Industries en transformerstation af sted mod havmølleparken Borkum Riffgrund I.
Allerede for en uge siden tog Bladt Industries hul på load out og sea fastening af jacket og transformerstation til den tyske havmøllepark.

Torsdag kl. 9.00 var der så afgang, da prammen med de ca. 5.000 tons tunge stålkonstruktioner lagde fra kaj i Aalborg. Det skriver Bladt Industries på sin hjemmeside.

Transformerstation og jacket vejer hver ca. 1.800 tons, og dertil kommer otte stålpæle af hver 150 tons. De skal bruges til at sikre jacketen til havbunden.

- Både load out, sea fastening og sail away er forløbet som planlagt, og vi glæder os over endnu en gang at kunne aflevere succesfuldt projekt til tiden, skriver Bladt Industries på hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093