Vestas tæt på to amerikanske storordrer
Vindmølleproducenten forhandler lige nu med RES Americas om leverance af i alt 350 MW.
- Planen er at bruge 2 MW-møller, og RES er i gang med at færdiggøre aftaler om leverance af møller og andre komponenter, siger VP Corporate Affairs, fra RES Americas, Anna Giovinetto, til Ritzau Finans.
Vestas bekræftede fredag, at man ligger i forhandlinger med det amerikanske selskab, men at der endnu ikke er tale om faste og ubetingede ordrer.