23948sdkhjf

Kina bliver andet hjemmemarked

Danfoss-koncernen satser på Kina som det næstvigtigste marked efter Europa.
Danfoss-koncernen vil gøre Kina til sit vigtigste hjemmemarked kun overgået af Europa, som i øjeblikket tegner sig for 60 pct. af koncernens samlede salg på lige ved 16 mia. kr., skriver Dagbladet Børsen i dag.

- Målet, der efter vores egen opfattelse er ambitiøst, er at femdoble vores salg i Kina i løbet af de næste ti år, siger Danfoss’ adm. direktør Jørgen Mads Clausen til Dagbladet Børsen.

Koncernen sælger i øjeblikket for mere end trekvart mia. kr. på det kinesiske marked, og en femdobling svarer til, at koncernen i 2014 vil sælge for op mod 4 mia. kr. på det store marked med mere end 1,3 mia. indbyggere.

- Vi har sat gang i et drømmeprojekt i Kina på alle vores forretningsområder. Vi skal op og have en markedsandel på mere end 20 pct. Nøjagtig som vi har det i Europa. Det er vores klare mål, at Kina skal udvikle sig, så vi inden for de næste 10 år kan betegne Kina som vores andet hjemmemarked, pointerer Jørgen Mads Clausen overfor Dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094