23948sdkhjf

Ihærdighed gav ordre hos Cheminova

Da Markings kontaktede Cheminova fik Gert Salzer at vide, at Cheminova allerede var i gang med at udskifte udstyr og havde valgt en anden leverandør til de første maskiner.
Efterfølgende holdt Markings kontakten med Cheminova, og i juni 2012 blev den første maskine installeret, i første omgang i en testperiode. John Jensen fortæller:

- Det var lidt heldigt. Vi havde egentlig en god leverandør, som vi har samarbejdet med i mange år. På det seneste havde deres udstyr dog skuffet os, så da Markings kontaktede os, blev det begyndelsen på et godt samarbejde.

Tre maskiner tilknyttet
John Jensen er chef for tapperiet hos Cheminova, hvor blandingsprodukter bliver tappet. Tapperiet kører nærmest i døgndrift året rundt, og derfor er det meget vigtigt, at maskinerne altid kører, og der er så få forstyrrelser i produktionen som muligt.

Hos Cheminova har Markings p.t. tre Hitachi RX-S Inkjet maskiner tilknyttet på en tappelinje, og de har kørt i snart et år. Maskinerne skriver produktionsdato, batch nummer og en BBE (best before end dato) på både etiketter og flasker i forskellige størrelser.

For John Jensen er et af nøgleordene ”nedetid”, eller rettere manglen på samme. For med en produktion, der kører i døgndrift det meste af tiden, har man brug for maskiner, der altid virker upåklageligt.

- Vi var klar til at få endnu en leverandør på mærkningsmaskinerne. Jeg tror, det er sundt med lidt konkurrence, og ledergruppen er enig med mig. Så nu har vi to leverandører. Markings’ Hitachi-maskiner fungerer problemfrit og efter snart et år med dem, er vi stadig lige tilfredse.

Et rigtig positivt samarbejde
- Allerede fra begyndelsen var det en god oplevelse. Markings holder, hvad de lover og det er let at samarbejde med dem. Vi fik vores maskiner til aftalt tid og kørt i gang på aftalt måde. De følger op på en meget tilfredsstillende vis. Folkene ved linjen siger det samme. Ja, man skulle tro, jeg var betalt for at sige det her, men sådan er det, siger John Jensen.

For ham er det især vigtigt, at aftalen holder stik 100 procent. Samtidig fremhæver han, at timingen var heldig for Markings, for havde der ikke været lidt knas med den gamle leverandørs service og maskiner, havde det nok været sværere for Markings at komme ind.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084