23948sdkhjf

Her tjener Vestas penge – og her er der stadig underskud

Vestas offentliggjorde onsdag regnskab for 2023 og det viste et driftsoverskud før særlige poster på, ebit, 231 mio. euro (1,7 mia. kr.).

Dermed kan Vestas lægge rædselsåret 2022, hvor det blev til underskud på et tocifret milliardbeløb, bag sig og kigge fremad.

Vindmølleproducenten er dog ikke helt i mål endnu, når det drejer sig om at skabe overskud på salget af vindmøller.

Selskabets Power Solutions-segment, der producerer og sælger vindmøller til både on- og offshore, kom ud af 2023 med en omsætning på 11,814 mia. euro (88,1 mia. kr.), svarende til en fremgang på 4 procent sammenlignet med året før. Fremgangen kom, selv om der blev solgt en anelse færre møller end i 2022. Til gengæld steg den gennemsnitlige pris per MW, rapporterer Vestas, uden dog at komme med specifikke tal.

Driftsresultatet før særlige poster endte dog med et underskud på 141 mio. euro (-1,1 mia. kr.). Det resultat var endda positivt påvirket af salget af koncernens konverter- og styringsforretning til KK Wind Solutions, der blev godkendt i første kvartal.

Helt anderledes ser det ud i Vestas’ service-division. Her omsatte man i 2023 for 3,568 mia. euro (26,6 mia. kr.) – en fremgang på 13 procent.

Driftsresultatet før særlige poster endte her på 750 mio. euro (5,6 mia. kr.).

Vestas har de seneste par år været hårdt ramt af følgerne af coronakrisen, som resulterede i eksplosive stigninger i alt fra råvarer og komponenter til transport og energi. Siden har vindmølleproducenten forsøgt at sende regningen videre til kunderne.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.782