23948sdkhjf

Årets robotvirksomhed kåret

Unicontrol er kåret til årets robotvirksomhed og Agrirobot til årets robotstartup

I forbindelse med robotmessen R-24, der løber af stablen i Odense i disse dage, har Odense Robotics kåret årets robotvirksomhed og årets robotstartup.

Hovedprisen som årets robotvirksomhed gik til Unicontrol, der udvikler 3D-maskinstyringssystemer til byggebranchen med brugervenlighed som kernefokus. Ved at samarbejde med entreprenører, leverer de fleksible, brugervenlige og pålidelige maskinstyringssystemer, som ikke blot forbedrer effektivitet og sikkerhed, men også arbejdsforhold og tidsbesparelser.

- Vi er meget begejstrede for at modtage Odense Robotics' pris som årets virksomhed. Samtidig er vi dybt beærede over, at vores kolleger på tværs af den danske robotindustri har stemt på os og vist tro på vores teknologi. Unicontrols mål er at revolutionere byggebranchen og gøre livet lettere og enklere for operatører, siger Ehsanullah Ekhlas, co-founder og CCO hos Unicontrol.

Unicontrol, som har kontor i Odense, vandt over to andre innovative finalister: Coalescent Mobile Robotics og Farmdroid, som var sidste års vinder af prisen.

Startup vil skabe bæredygtig fødevareproduktion

Lyngby-virksomheden AgriRobot vandt årets robotstartup. Teamet vil skabe et sikkerhedssystem for robotproducenter, der kan erstatte behovet for konstant landmandsovervågning. I en verden med mangel på arbejdskraft og stigende krav til fødevareproduktion, har de fokuseret på at introducere sikkerhedsalgoritmer og software, der lever op til industrielle standarder og forbedrer effektiviteten og bæredygtigheden inden for landbrug.

- At vinde Odense Robotics' pris for årets startup har stor betydning for teamet hos AgriRobot, især fordi det er en kategori med så stærke startups. Vi er derfor også utroligt taknemmelige for den tillid, klyngen har vist vores vision. Vi tror på, at vi kan hjælpe med at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig og sikker ved at gør det muligt for landmænd over hele verden at gøre optimalt brug af landbrugsrobotter. Vi glæder os til at fortsætte udviklingen, siger Tommy E. Madsen, CEO af AgriRobot.

Agrirobot vandt over Aris Robotics og Kobots Company.

Prisoverrækkelsen tog sted under klyngens årsmøde i går, hvor medlemmer og aktører fra hele landet var samlet. Vinderne blev afgjort gennem to afstemningsrunder blandt de mere end 360 medlemmer i starten af året.

Se nøgletal for:
Læs mere om: robotter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.799