Fom Technologies gør klar til investeringsår efter rekordomsætning
Mandag aften offentliggjorde Fom Technologies regnskab for 2023. Det viste en fremgang i omsætningen på 45 procent til 78,2 mio. kr.
Driftsresultatet, ebitda, steg med 2 procent til 3,5 mio. kr. Til gengæld faldt resultatet før skat fra 2,8 mio. kr. til 0,9 mio. kr.
- Fom Technologies præsenterer rekordomsætning og positivt ebitda for regnskabsåret 2023. Derudover har Selskabet i fjerde kvartal 2023 styrket kapitalgrundlag kraftigt efter udstedelse af nye aktier til institutionelle investorer, lige såvel som selskabet er uden gæld, skriver selskabets ledelse i en kommentar til regnskabet.
- Selskabet går ind i 2024 med en sund platform indenfor virksomhedens kerneteknologi og betragter årets resultat som meget tilfredsstillende, lyder det videre.
I 2024 forventer man en omsætning på 65-80 mio. kr. og et ebitda på -8 til 2 mio. kr.
Det mulige underskud skyldes, at selskabet forventer, at 2024 bliver et kraftigt investeringsår, hvor man blandt andet vil udbygge sit amerikanske datterselskab samt udvikle nye teknologier og produkter.
Fom Technologies er leverandør af Slot Die Coating-maskiner, som bruges ved udforskning og udvikling af nye produkter af materialer, som skal have en særlig egenskab.
Regnskabsår | 2023 | 2022 |
Valuta | Mio. kr. | Mio. kr. |
Nettoomsætning | 78,2 | 53,9 |
Bruttofortjeneste | 25,5 | 18,4 |
Resultat af primær drift | 1,3 | 3,1 |
Resultat før skat | 0,9 | 2,8 |
Årets resultat | 0,4 | 2,7 |
Balancestatus | 99,9 | 53,3 |
Egenkapital | 73,1 | 30,7 |
Antal ansatte | 27 | 17 |
Kilde: Fom Technologies |