Vestas snupper spansk ordre
Det spanske energiselskab Enhol har bestilt 51 MW hos den danske vindmølleproducent Vestas.
Ordren består af otte styk V162-6.2 MW Enventus-vindmøller, som leveres i en 6,4 MW-udgave. De skal installeres i Cascante-vindmølleparken i delstaten Navarra i det nordlige Spanien.
Derudover indeholder ordren også en 20-årig serviceaftale.
Vindmøllerne skal efter planen leveres i fjerde kvartal 2024, og være i drift i første halvdel af 2025.
Vestas har siden selskabet leverede sin første vindmølle til Spanien i 1991, installeret mere end 5,2 GW i landet fordelt på mere end 140 forskellige vindmølleparker.