23948sdkhjf

Vindmølleproducent lægger storordre i Vestjylland

Vindmølleproducenten Nordex Group har besluttet at implementere det avancerede Autonomous Positioning System udviklet af danske Seasight Solutions

Den tyske vindmølleproducent Nordex har afgivet en ordre på 17 Autonomous Positioning System-systemer (APS) hos vestjyske Seasight Solutions, hvilket bringer koncernens samlede kapacitet op på 20.

Den betydelige investering kommer til at dække Nordex’ behov ved installation af vindmøllevinger i Nordeuropa og Østeuropa.

Lee Horton, direktør for PM operations division Europe hos Nordex Group, udtrykker sin begejstring for den nye teknologi:

- APS’en er en avanceret løsning til installationer under vanskelige vindforhold og på geografisk udfordrende vindmølle-sites. Dens integration i vores operationer vil strømline vores installationsprocesser og sikre de højest mulige sikkerhedsniveauer on-site, siger han.

Forbedret sikkerhed og færre dage uden installation

Seasight Solutions’ APS er et innovativt værktøj, der transformerer løfteoperationer og giver øget sikkerhed og effektivitet. I modsætning til traditionelle håndholdte tagliner muliggør APS’en mere præcis styring af de store komponenter, når de hænger i luften under installationen.

APS-systemet er blevet anvendt til installation af nær ved tusind vindmøllekomponenter. Systemets fordele inkluderer forbedring af sikkerheden og operationel effektivitet, da det betydeligt reducerer risikoen for ulykker.

Head of sales hos Seasight Solutions, Anders Karlsson, nævner en anden betydelig fordel ved APS-systemet:

- Sammen med Nordex har vi betydeligt reduceret antallet af dage uden installationsaktivitet, siger han.

Jan Dahl, vice president technology improvement hos Nordex Group, fotæller også om samarbejdet med Seasight Solutions:

- Det innovative APS stemmer perfekt overens med vores vision om at være pionerer inden for bæredygtige energiløsninger gennem kontinuerlige forbedringer af teknologi og sikkerhed. Vores partnerskab med Seasight Solutions har været afgørende for at nå dette mål, og vi er begejstrede for det potentiale, denne teknologi har for fremtiden indenfor vindenergi.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.765