Skotsk ordre til Vestas
Den danske vindmølleproducent Vestas skal levere 81 MW til udviklingsselskabet Invenergy.
Ordren består af 18 styk V136-4.5 MW-vindmøller, som skal installeres i Pencloe-vindmølleparken, der skal opføres i Dumfries & Galloway i det sydvestlige Skotland.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren en flerårig serviceaftale.
Vindmøllerne skal efter planen leveres i andet kvartal 2025, og være i drift i begyndelsen af 2026.