Maskinbygger hitter med CO2-fangstanlæg
CO2 er en vigtig del af bryggeriprocessen, og tidligere måtte små bryggerier købe det ind udefra. Men Dalum Beverage Equipment fra Søndersø ved Odense har fået succes med at bygge et CO2-fangstanlæg til små bryggerier, fortæller direktøren til Fyens Stiftstidende.
- 2023 var rigtig godt. Vi fik mange ordrer i 2022, som vi leverede i 2023, og derfor blev det et særligt godt år. Det var svært at følge med i slutningen af året. Vi regner med at skulle vokse rigtig meget i forhold til, hvad vores marked er, siger Kim Dalum, direktør for Dalum Beverage Equipment til Fyens Stiftstidende.
Virksomheden oplyser ikke sin omsætning, men ifølge Kim Dalum nåede den 20 millioner i 2023. Anlægget, som er kimen til virksomhedens succes, kan opfange CO2 i gæringsprocessen, så den kan genanvendes senere i processen.
Dalum Beverage Equipment begyndte med at lave anlæg til mindre bryggerier, såkaldte "craft brewers", i 2018 og har siden solgt 60 anlæg. Nu udvides porteføljen med både et større og mindre anlæg, ligesom virksomheden er med i et DTU-forsøg på Aalborg Portland om at indfange CO2 fra cementproduktion, fortæller direktøren til avisen.
Regnskabsår | 2023 | 2022 | 2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 8,0 | 2,4 | -0,2 |
Resultat af primær drift | 4,6 | 0,8 | -0,2 |
Resultat før skat | 4,5 | 0,6 | -0,2 |
Årets resultat | 3,5 | 0,4 | -0,1 |
Balancestatus | 14,7 | 5,0 | 1,9 |
Egenkapital | 5,8 | 2,3 | 0,1 |
Antal ansatte | 8 | 4 | 2 |
Kilde: CVR |