Tysk ordre til Vestas
Vindmølleproducenten skal levere 42 MW til et projekt i Schleswig-Holstein.
Møllerne skal installeres i Bordelum på vestkysten af Schleswig-Holstein, og efter planen skal levering starte i fjerde kvartal 2013 og parken være klar til drift i anden halvdel af 2014.
Udover selve møllerne indeholder kontrakten blandt andet en 15-årig serviceaftale.
Projektet er specielt på den måde, at det er borgerne omkring Bordelum, der ejer vindmølleparken.
- Den første vindmølle ejet af lokale beboere i vores region blev bygget i 1990-erne. Det faktum at mere end 700 ud af 2.000 lokale beboere har investeret i dette projekt viser den høje grad af accept af vedvarende energi, siger Harm Truelsen, en af direktørerne for vindmølleparken.