23948sdkhjf

Vestas og Mitsubishi danner joint venture

Den japanske industrigigant og den danske vindmølleproducent har indgået en aftale om at danne et joint venture inden for offshore vindkraft.
Joint venturet vil forene Vestas’ og Mitsubishi Heavy Industry’s nuværende kompetencer inden for offshore vindmøller. Vestas vil overføre udviklingen af V164-8.0 MW-møllen, V112 offshore ordrebeholdningen, de nuværende offshore servicekontrakter og omkring 300 medarbejdere til joint venturet. Mitsubishi vil samtidig tilføre joint venture 100 mio. euro og vil indskyde yderligere 200 mio. euro ved opnåelsen af visse milepæle baseret på V164-møllens tidlige produkt-livscyklus.

Som en del af joint venturet har parterne aftalt, at det indgår kontrakt med Vestas om færdiggørelse af den planlagte udvikling af V164-8.0 MW-møllen. Parterne vil derudover levere en række serviceydelser til joint venturet, som vil basere sin forretning på den nuværende V112 offshore-mølle og V164-8.0 MW-møllen.

Senere vil man undersøge mulighederne for at integrere Mitsubishi’s hydrauliske DDT-teknologi i 8 MW-platformen, hvilket vil give mulighed for at tilbyde et varieret produktprogram, der bedst muligt imødekommer kundernes efterspørgsel.

- Via optimal udnyttelse af de to organisationers respektive styrker vil joint venturet stå stærkt til at vinde en større andel af offshore vindmøllemarkedet og blive en global leder i dette attraktive højvækst marked; med Vestas’ omfattende teknologiske kompetencer og store erfaring på vindenergimarkedet – og specifikt inden for offshore vind – og Mitsubishi Heavy Industry’s stærke og langvarige tilstedeværelse på det globale energimarked og inden for de relaterede teknologier, vil joint venturet opnå betydelige synergier, skriver Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Selskabet vil få hovedkontor i Århus, hvorfra man vil håndtere alt fra design, videreudvikling, indkøb og produktion i forbindelse med V164-8.0 MW-møllen samt alt marketing, salg og service i forbindelse med offshore vind. Vestas vil fortsat producere og levere de V112-møller, som joint venturet vil tilbyde til offshore-projekter.

Ledelsen vil bestå af bestyrelsesformand Masafumi Wani (executive senior vice president og head of Power Systems hos Mitsubishi), næstformand Anders Runevad (koncernchef hos Vestas) og administrerende direktør Jens Tommerup (nuværende president for Vestas Asia Pacific & China). Ejerskabsfordelingen vil være 50/50 med en option til Mitsubishi om at ændre ejerskabsfordelingen til 51/49 i april 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.238