Direktør forlader Mekoprint
I et forsøg på at forenkle ledelsesstrukturen tager Mekoprint afsked med administrerende direktør Karsten Ries.
Karsten Ries fratræder med øjeblikkelig virkning og afløses af den nuværende bestyrelsesformand, Esben Kold, der indtræder som administrerende direktør. Næstformand i bestyrelsen, Jørgen Kjær Jacobsen, indtræder som ny bestyrelsesformand, og medlem af bestyrelsen, Anders Kold, bliver ny næstformand.
- Med den nye struktur ønsker bestyrelsen at styrke en decentral, dynamisk og handlekraftig ledelse af de fire divisioner, skriver Mekoprint i en pressemeddelelse.