23948sdkhjf

Investerer kvart milliard i Welltec

PFA har investeret en kvart milliard kroner i Welltec International.
- Welltec er en virksomhed af høj kvalitet og en interessant investeringscase med stærke vækstmuligheder inden for selskabets interventionsløsninger baseret på robotteknologi og dets lovende completion-løsninger. Selskabets banebrydende teknologi har revolutioneret branchen, og Welltec oplever fortsat højere vækst end konkurrenterne, siger Jesper Langmack, direktør i PFA Kapitalforvaltning.

Welltec har gennemført en rettet emission mod PFA. Bruttoprovenuet fra emissionen udgør 257 mio. kr., hvorved PFA bliver minoritetsaktionær i Welltec. Provenuet styrker Welltecs kapitalgrundlag og vil kunne anvendes til yderligere udvikling af selskabets aktiviteter inden for interventionsløsninger baseret på robotteknologi og completion-løsninger til olie- og gasindustrien.

Welltec er anerkendt som en af Danmarks eksportsucceser og er optaget i Danmarks Eksportkanon.

- Den nylige optagelse i Danmarks Eksportkanon er endnu en anerkendelse af kvaliteten i Welltecs ydelser og selskabets evne til at udnytte teknologisk ekspertise til at skabe en lønsom virksomhed, siger Jesper Langmack.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078