23948sdkhjf

Vestas snupper skotsk ordre

Den danske vindmølleproducent Vestas har vundet en ordre på 217 MW fra det skotske energiselskab SSE Generation Limited.

Ordren består af 35 styk V162-6.2 MW-vindmøller, som skal installeres i Strathy South-vindmølleparken på den skotske nordkyst.

Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 20-årig serviceaftale.

- Sidste år sikrede vi vores førte Enventus-ordre i landet. Nu er vi henrykte over at indgå partnerskab med SSE omkring den første udrulning i Storbritannien af V162-6.2 MW-vindmøller, siger James Robinson, country manager and director sales UK for Vestas Northern and Central Europe.

Vindmøllerne skal efter planen leveres i fjerde kvartal 2025 og være i drift i tredje kvartal 2027.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078