Danfoss-topchef skal stå i spidsen for 63.000 medarbejdere
Ejerne af den schweiziske byggematerialekoncern Holcim har indstillet koncernchef hos Danfoss, Kim Fausing, som ny bestyrelsesformand. Det oplyser Holcim i en pressemeddelelse.
Kim Fausing skal efterfølge Jan Jenisch, der har været formand siden foråret 2023 og CEO siden 2017. Han genopstiller ikke, men bliver i stedet bestyrelsesformand og CEO for Holcims nye nordamerikanske selskab.
Kim Fausing har været bestyrelsesmedlem hos Holcim siden 2020, og skal formelt vælges til formand på selskabets generalforsamling i maj.
- Vi er glade for at kunne foreslå Kim Fausing som bestyrelsesformand til vores aktionærer. Kim er en meget succesfuld CEO for en global teknologileder inden for energieffektive bygningsløsninger, elektrificering og maskinproduktivitet. Som fungerende administrerende direktør i over syv år, sammen med fem år som bestyrelsesmedlemi Holcim, er vi overbeviste om, at Kim vil være en fantastisk formand for Holcim, udtaler Jan Jenisch.
Holcim producerer cement og forskellige følgeprodukter, har 63.000 medarbejdere og omsætter årligt for 27 mia. schweizerfranc, svarende til godt 214 mia. kr.
Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.