23948sdkhjf

VSB tæt på salg

Kurator Johnny H. Madsen forventer at kunne præsentere en køber allerede i næste uge.
Den østjyske underleverandør blev erklæret konkurs for 14 dage siden, og i mandags afskedigede kurator Johnny H. Madsen de fleste af medarbejderne. Det skriver Børsen.

Men måske er der håb for nogle af dem om en hurtig genansættelse. I hvert fald er kuratoren i forhandlinger med flere mulige købere, og allerede i næste uge forventer han at kunne præsentere en løsning.

- Der er fabriksanlæg i Randers og et par fabriksanlæg i Assentoft, hvor hovedsædet ligger. Om salget omfatter det hele eller bare en del, det kommer an på, hvilken vej forhandlingerne går. Vi vil foretrække at sælge det hele samlet. Så er vi af med det. Hvis der er nye købere, der vil med i opløbet, så skal de til at skynde sig. Men det kan stadig nås, siger Johnny H. Madsen til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11