Klumme: Fremtidens offentlige sektor
Den offentlige sektor i Danmark spiller en stor rolle for snart sagt alle danskere. Netop derfor er der behov for på̊ en gang at være både omsorgsfuld, nøgtern og innovativ i diskussionerne om fremtidens offentlige sektor.
Børnepasning, uddannelse, sundhedsydelser og infrastruktur mv. øger ikke blot velfærden, men understøtter også̊ den økonomiske udvikling.
Kun få har overvejet konsekvenserne
Den offentlige sektors størrelse er dog et problem, og mange af de offentlige opgaver er kommet gradvist hen ad vejen, hvorfor kun få er stoppet op og har overvejet de langsigtede konsekvenser:
• At en for stor offentlig sektor gør os fattigere, fordi den opsuger de ressourcer, der ellers kunne skabe værdi i den private sektor.
• At for høje skatter mindsker konkurrenceevnen, fjerner motivationen for at investere og for at gøre en ekstra indsats.
• At den store offentlige sektor overforbruger arbejdskraft, specielt højtuddannet arbejdskraft, der alternativt kunne skabe værdi og øge produktiviteten i den private sektor
• At den store offentlige sektors biprodukt - regulering - tvinger virksomhederne til at bruge tid på̊ andre ting end deres kerneforretning og bremser virksomhedernes muligheder for at innovere og organisere arbejdet effektivt
Skrot de traditionelle holdninger til offentlig/privat
I bestræbelserne på̊ at få vendt udviklingen er vi nødt til at skille os af med mange af de traditionelle forestillinger om, hvad der er offentligt eller privat. Og vi er nødt til at kunne tage diskussionen på̊ tre niveauer:
• Om effektiviseringer i dagligdagen
• Om nytænkning af den offentlige opgaveløsning
• Om der er opgaver, den offentlige sektor ikke længere bør løse
Hvor stor er udfordringen?
I 2012 kostede det offentlige forbrug 522 mia. kr. (2012-priser), og dertil skal lægges de ca. 323 mia. kr., som vi i 2012 brugte på̊ offentlig understøttelse og indkomstoverførsler.
Beløbet i sig selv er måske mindre interessant, men det er interessant at vide, at dette beløb er vokset med ca. 2,3 procent om året de seneste 45 år.
Det er en vækst, der er noget højere, end væksten i det private forbrug kan præstere. Det er nemlig kun vokset med 1,7 procent årligt siden 1968.
Så̊ jo, vi er blevet rigere i Danmark de seneste 45 år; men det er altså̊ kun en mindre del af denne velstandsstigning, der er tilfaldet de almindelige danske husholdninger.
Dette er naturligvis udtryk for et valg:
Vi har i Danmark valgt de offentlige ydelser og services til frem for privat forbrug.
1 kr. offentligt forbrug koster 2,17 kr. privat forbrug
Det har naturligvis sine konsekvenser, for som Dansk Erhverv tidligere har fået DREAM-gruppen til at beregne, så̊ koster 1 kr. offentligt forbrug 2,17 kr. privat forbrug.
Eller sagt med andre ord, så betyder eksempelvis de høje, danske skatters negative effekter på̊ arbejdsudbuddet, at hvis vi ønsker at udvide det offentlige forbrug med 1 kr., så koster det os 2,17 kr. i tabt privat velstand.
Denne uligevægt begynder i dag at vise sine uheldige virkninger:
• Den danske økonomis konkurrenceevne rasler nedad internationalt
• Investeringerne finder andre grænser at krydse end vore
• To ud af tre danskere eller flere har en primær indtægt, der er skatteyderbetalt
Danskerne og dansk økonomi er således tynget af vægten af en for stor offentlig sektor.
Konklusionen er ligetil
Der er behov for en mindre, men langt mere effektiv offentlig sektor.
Læs mere i Dansk Erhvervs diskussionsoplæg: Fremtidens offentlige sektor på http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Docum...
Kilde: Dansk Erhverv - http://www.danskerhverv.dk
