23948sdkhjf

Armiga investerer millioner i fremtiden

To nye bearbejdningscentre er i disse dage ved at blive installeret hos den nordjyske underleverandør.
I alt har Armiga investeret 9 mio. kr. i de to bearbejdningscentre fra DMG; en multiakset drejebænk og en femakset fræser. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Ejer Michael Sørensen forklarer til avisen, at de to nye bearbejdningscentre får betydning for både pris og kvalitet af de emner, Armiga producerer, fordi det bliver nødvendigt med færre opspændinger.

- Der er risiko for unøjagtighed, hver gang et emne skal flyttes til en ny maskine for at blive spændt op, og med den nye drejebænk og fræser undgår vi de mange opspændinger, og det betyder også, at vi er i stand til at reducere gennemløbstiden for hver enkelt emne, siger Michael Sørensen.

Investeringen på de 9 mio. kr. skal blandt andet ses i lyset af, at Armiga er meget aktive inden for den norske offshore-industri, hvor der stilles store krav til kvalitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19