Bladt vil ekspandere globalt
Den nordjyske stålvirksomheds ejere, kapitalfonden Nordic Capital, er klar med milliarder, hvis ordrerne er der.
- De er villige til at investere milliarder, hvis vi kan fremvise en pipeline. Det kan være hvor som helst i verden, siger administrerende direktør Peter Rindebæk til Energiwatch.
Han ønsker dog ikke at løfte sløret for, hvor stort et milliardbeløb han forventer, der vil blive investeret i de kommende år, men understreger at det er dyrt at bygge nye produktionsfaciliteter op, og at fx 1 mia. kr. ikke er tilstrækkeligt, hvis man vil bygge en lokation, som den i Aalborg et andet sted i verden.
Udover investeringerne kigger Bladt Industries også på mulige samarbejder, og her er specielt asiatiske partnere i søgelyset.