23948sdkhjf

Sælger udskældt produktion til svenskere

Accoat sælger industribelægningsaktiviteter til svenske Bakers Coating. Det oplyser Accoat på sin hjemmeside.

Accoat er specialiseret i teflon-belægninger, som man udfører på alt fra tankanlæg til små kanyler. I de seneste år har virksomheden været i vælten, fordi virksomhedens fabrik i nordsjællandske Kvistgaard er under mistanke for at udlede PFAS, som er fundet i både grundvand og i luften, og flere naboer og tidligere medarbejdere mener, at de er blevet syge af den mulige forurening.

Derfor besluttede moderselskabet SP Group i december sidste år, at man i løb af en 12 måneders periode ville lukke alle aktiviteter på anlægget i Kvistgård.

Overdragelsen af opgaverne til Bakers Coating sker gradvist frem til august 2025.
Aftalen omfatter dog ikke Accoats medicinske belægningsaktiviteter, der fortsat vil være en del af virksomhedens forretningsområde.

Bakers Coating har specialiseret sig i coating af industriprodukter, primært til fødevaresektoren. Virksomhedens anlæg ligger i Lessebo i det sydøstlige Sverige, og har eksisteret siden 1985

Som en del af aftalen vil Accoats salgschef, Steen Lindstrøm, og teknisk salgschef, Carsten Jensen, overgå til Bakers Coating for at sikre en glidende overgang og videreførelse af kundekontakten.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177