23948sdkhjf

Microsoft vil have Vestas-møller

Software-giganten vil rejse en 110 MW-vindmøllepark i Texas – Vestas skal levere vindmøllerne.
Mandag eftermiddag udsendte Vestas en fondsbørsmeddelelse, hvor man bekræftede, at man er i forhandling om et amerikansk projekt, men at der endnu ikke er tale om en fast og ubetinget ordre.

Der er formentlig tale om Keechi Wind-projektet i Texas, som skal bygges af Res Americas og har Microsoft som investor.

Projektet bliver på i alt 110 MW og kommer til at bestå af 55 vindmøller, som vil kunne producere strøm til 55.000 husstande. Vindmølleparken skal efter planen være i drift i slutningen af 2015. Det oplyser Microsoft i en pressemeddelelse.

Software-giganten har indgået en 20-årig aftale med Res Americas, hvor man forpligter sig til at købe 100 procent af strømmen fra vindmølleparken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25