23948sdkhjf

Jydsk Emblem Fabrik opruster

Nye sælgere skal skabe yderligere vækst, og robotter skal effektivisere produktionen på emblemfabrikken i Malling.
Det går fortsat godt for emblemfabrikken i Malling, syd for Århus. Siden finanskrisen indtraf i 2008 har virksomheden øget omsætningen med 50 procent. Samtidig er antallet af ansatte øget markant, og senest har virksomheden ansat to nye sælgere, som skal sikre den fortsatte vækst.

- Til trods for den store stigning i omsætningen, har det været hårde år, hvor vi har måttet spænde livremmen ind. Markedet er presset, og vi skal løbe endnu hurtigere i dag end for fem år siden, hvis vi skal tjene de samme penge, oplyser firmaets administrerende direktør, Stig Hellstern.

Robotter i produktionen
- Virksomheden har netop indgået en aftale om køb af en ny robot, som skal optimere produktionen af navneskilte og medaljer. Det er første gang, at vi indfører robotter i vores produktion, oplyser Stig Hellstern.

- Det er vigtigt for os at være på forkant med udviklingen, og det er endnu mere vigtigt for os, at vores medarbejdere ikke føler sig truet af den nye ”kollega”, som straks blev døbt Robert.
Det er netop effektiviseringen og optimeringen af vores produktion, der skal sikre arbejdspladserne i Danmark. Alternativt sakker vi bagud, og så går det først ud over arbejdspladserne, fortsætter han.

- Robotten skal primært føde virksomhedens graveringsmaskiner, som graverer medaljer og navneskilte i tusindvis. Det er et job, som er meget monotomt. Alene af den grund er vores medarbejdere glade for at blive fri for det arbejde, udtaler direktøren.

To nye sælgere
Samtidig har Jydsk Emblem Fabrik ansat Michael Kroun Parkvil, 42 år, som sælger. Han indgår i virksomhedens salgsteam og har en fortid hos Tee Jays samt hos Kluntz. Michael Kroun Parkvils primære arbejdsområde er salg af firma- og julegaver samt tekstiler med tryk.

Bente Juhl, 54 år, er samtidig blevet ansat i Jydsk Emblem Fabriks salgsteam, hvor hendes primære område bliver salg af sportspræmier, merchandise og gaver til foreninger og virksomheder. Bente Juhl har en fortid hos Jørgensen Engros, hvor hun har været ansat i 25 år, heraf en del år som medejer.

Med ansættelsen af de nye sælgere forventer virksomheden at stå stærkere i kampen om at vinde markedsandele.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063