23948sdkhjf

En ny aktør udspringer af Flextronics

Top-Link er navnet på en ny elektronikvirksomhed, som får base på NOVI i Aalborg tæt på universitetet.
Tre tidligere medarbejdere fra Flextronics har etableret en ny virksomhed, Top-Link ApS, inden for elektronikbranchen. Virksomheden er placeret på NOVI i Aalborg for at være tæt på universitetet og hele områdets udviklingsmiljø.

Målet med den nye virksomhed er at yde rådgivning om nye teknologier og produktionsmodning af elektronikprodukter. Desuden udføres optimerings- og projektledelsesopgaver inden for elektronik og elektronikproduktion. De tre hedder Ejnar Laustsen, Steen Bay Smidt og Kristen Thomsen, fremgår det af ErhvervsBladet.

- Virksomhederne inden for elektronikindustrien får større og større behov for at kunne være konkurrencedygtige på prisen. Det kan være svært for mindre virksomheder og udviklingshuse hele tiden at holde sig ajour omkring nye teknologier og samlemetoder til at sikre lave produktionsomkostninger. Der er meget fokus på omsætning af viden og forskning på universiteterne til produktion og arbejdspladser i Danmark. Vi vil udnytte placeringen på NOVI til at samarbejde med Aalborg Universitet inden for nye teknologier, siger Ejner Laustsen til ErhvervsBladet.

De tre stiftere af Top-Link har allerede flere kunder inden for branchen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094