23948sdkhjf

Briter overtager Lönne Scandinavia

Britiske Brammer plc overtager alle aktier i Lönne Scandinavia.
Lönne Scandinavia, der er det danske salgsselskab i Lönne Koncernen har fået britiske Brammer som ny ejer. Brammer i dag den eneste europæiske MRO-distributør og betjener mere end 100.000 kunder inden for alle industrisegmenter i 17 lande.

- Denne spændende aftale vil styrke vores position som en stærk og uafhængig aktør i markedet for tekniske komponenter. Lönnes succes bunder i at gøre viden om produkter, løsninger og kundeservice til en topprioritet, og jeg er overbevist om, at vi som en del af Brammer Group kan bygge videre på dette vigtige etos og fortsætte med at udvikle vores forretning og tilbud til kunderne, siger Ole Jacob Myre, adm. direktør for Lönne Scandinavia.

Ole Jacob Myre fortsætter i rollen som CEO for Lönne Scandinavia, alt imens CEO Ian Fraser fra Brammer plc indtræder som bestyrelses-formand. Grundlægger af Lönne Group, Terje Lønne, forbliver medlem af bestyrelsen.

Ian Fraser siger om købet:

- Lönne Scandinavia er en veldreven virksomhed med et anerkendt brand og en stærk organisation i de nordiske lande. Brammer er allerede godt repræsenteret i hele Europa, og gennem købet af Lönne Scandinavia har vi nu etableret et solidt fodfæste i Skandinavien, som er et vigtigt vækstområde. Vi er sikre på, at Lönnes store professionalisme og erfaring vil bidrage til skabe merværdi for både eksisterende og potentielle kunder, siger Brammers CEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094