23948sdkhjf

Italiensk ordre til Vestas

Med endnu en stor ordre fra Italien befæster vindmøllekoncernen Vestas sin førerposition på dette sydeuropæiske marked.
På det sydeuropæiske marked ventes kapaciteten til produktion af vindmølle-strøm næsten tredoblet i løbet af de kommende fire-fem år, skriver Dagbladet Børsen.

Der er tale om en turnkey-leverance på et vindkraftanlæg på Sardinien med i alt 36 store møller Vestas offentliggjorde i går.

Den samlede kontraktsum løber op i omkring 76 mio. euro eller 565 mio. kr. Så sent som i maj meddelte Vestas, at der til to forskellige projekter skal leveres et næsten tilsvarende antal møller til i alt 70 mio. euro (520 mio. kr.). Vestas-aktien steg på ordren i går, men faldt igen og sluttede med en fremgang på 1 pct. til kurs 72,25, skriver Dagbladet Børsen.

- Med denne tredje store ordre på V80-vindmøller til Italien i 2004 fortsætter Vestas sin position som markedsleder på det italienske marked, siger Svend Sigaard, koncernchef i Vestas til DR Nyheder Online.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08