Dansk Designpris til Grundfos
For en uge siden modtog Grundfos, men hovedsæde i Bjerringbro, Den Danske Designpris for SEV- og SE1-spildevandspumperne i effektstørrelsen fra 1,1 til 11 kilo-Watt.
Pumpeserien anvendes eksempelvis i industrielle procesanlæg samt i kommunale spildevandsanlæg og betegnes i begrundelsen som "en virkelig god og gennemtænkt konstruktion, som vidner om høj grad af brugerinvolvering", skrev Industriens Dagblad.
Spildevandspumper anvendes under betingelser, der stille særligt høje krav til, at de kan fungere effektivt i lang tid uden service. Og når pumpen endelig skal vedligeholdes eller repareres, skal det gå hurtigt og være enkelt. De forhold har Grundfos - ifølge juryen - tage højde for i udformningen af sin teknologisk avancerede pumpeserie, skrev Industriens Dagblad.