Fusion skaber stålgigant
En fusion mellem den indiske entreprenør Lakshmi Mittals aktiviteter og amerikanske International Steel Group, ISG er i støbeskeen og skaber en stålgigant af hidtil uset størrelse.
Ifølge Financial TImes forbereder Lakshi Mittal lige nu en overtagelse af ISG gennem holdingselskabet bag hans stålaktiviteter, hollandske LNM, og selskabet Ispat International, hvor Mittals familie kontrollerer godt 75 procent.
Handlen har en værdi af godt 26 milliarder kroner, skriver Industriens Dagblad.
Selskabet under navnet Mittal Steel Company forventes at få en årlig produktion i størrelsesordnen 60-65 millioner tons. Inden for en periode på fem år agter Lakshmi Mittal imidlertid at øge den årlige produktion til 100 millioner tons.
Konkurrenten Arcelor forventes at nå en produktion på 43 millioner tons i 2004.