23948sdkhjf

Ny fundament-ordre til Bladt

Bladt Industries skal levere fundamenterne til den første amerikanske offshore vindmøllepark; Cape Wind Offshore.
Bladt Industries har sammen med sin tyske samarbejdspartner EEW SPC indgået kontrakten om at levere de 101 fundamenter til Cape Wind Offshore Wind Farm.

- Vi kan byde ind med vores store ekspertise, og vi ved, at vores mangeårige erfaring på området er værdifuld for projektet, udtaler divisionsleder Morten Mørk fra Bladt Industries.

101 fundamenter fra Europa til USA
Cape Wind Offshore Wind Farm får en størrelse af 468 MW og forventes at være fuldt operationsdygtig i 2016. De i alt 101 monopæle og overgangsstykker vil blive fabrikeret og sejlet til havnen i New Bedford i USA. Produktionen af fundamenterne starter i januar 2015. Monopælene vil blive fabrikeret på EEW’s faciliteter i Rostock, Tyskland, mens overgangsstykkerne vil blive fabrikeret på Bladt Industries’ hovedkvarter i Aalborg.

Bladt Industries ser frem til at blive en del af den første offshore vindmøllepark i USA. Direktør for Bladt Industries, Peter Rindebæk, udtaler:

- Som markedsledere er vi stolte af at være med i Cape Wind-projektet. Det er et historisk skridt for USA, og vi håber, at vi i fremtiden vil se mange offshore vindmølleparker i de amerikanske farvande – gerne med Bladt Industries som leverandør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104