23948sdkhjf

Delcam i samarbejde med forskningscenter

Danmarks eneste forskningscenter inden for spåntagende bearbejdning DAMRC vil anvende avanceret CAD/CAM-software fra Delcam Danmark i sit kommende teknologicenter.
Forskningscentret for avanceret spåntagende bearbejdning DAMRC i Herning er i fuld gang med etableringen af Danmarks første teknologicenter inden for spåntagende bearbejdning. CAD/CAM-software fra Delcam Danmark kommer til at spille en nøglerolle for udviklingsarbejdet i det nye center.

Teknologicentret skal give danske virksomheder i den spåntagende industri direkte adgang til at stifte bekendtskab med den mest avancerede viden og teknologi, som eksisterer på området.

- Vi vil gerne være med til at hjælpe danske virksomheder med at optimere deres bearbejdningsprocesser, så de kan blive mere effektive. Det er vejen fremad, forklarer administrerende direktør Søren Friis, Delcam Danmark.

Mangler tid til udvikling
Delcam leverer softwarepakkerne PowerMILL til fræsning, PowerINSPECT til opmåling og inspektion samt PowerSHAPE til 3D-design. Desuden skal CAD/CAM-virksomheden levere uddannelse og support til DAMRC.

DAMRC's teknologicenter i Herning til en samlet pris på op imod 35 mio. kr. råder over et areal på 1.000 kvadratmeter, som skal huse den mest avancerede software og hardware til spåntagende bearbejdning, der er tilgængeligt i dag. Centret kommer til at råde over en park af meget avancerede bearbejdningsmaskiner og den mest avancerede CAD/CAM-software på markedet, oplyser direktør Klaus Bonde Ørskov, DAMRC:

- Vi opbygger teknologicentret i erkendelse af, at de fleste danske spåntagende virksomheder ikke har den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at gennemføre det systematiske udviklingsarbejde, som kræves for at bringe dem i front videnmæssigt og dermed gøre dem mere konkurrencedygtige, understreger han.

Vil være Nordens førende
Klaus Bonde Ørskov forklarer, at DAMRC har som målsætning at blive det bedste videncenter i Norden inden for spåntagende bearbejdning:

- Før vi gik i gang i 2010 var der ikke nogen uafhængige virksomheder eller institutioner i Danmark, som beskæftigede sig på forskningsniveau med discipliner som boring, drejning og fræsning. Leverandørerne af maskiner, værktøjer og software har hidtil været alene om dette, og det var baggrunden for etableringen af DAMRC.

Søren Friis understreger, at det er meget værdifuldt for Delcam Danmark at være en del af det nye teknologicenter:

- Det giver os helt nye muligheder for at tage vores kunder med ud og se, hvordan vores software virker i praksis, når den kombineres med nogle af de mest avancerede bearbejdningscentre på markedet. De kan få indblik i både den nyeste viden og hente inspiration til, hvordan de kan blive mere effektive.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083