23948sdkhjf

Danske underleverandører har muligheder i Tyskland

Tysklands maskinbyggere har det godt på trods af, at landets økonomi ikke er helt i top. Maskinbyggernes produkter afsættes nemlig primært til eksport. Denne succes kan danske underleverandører få del i.
Små og mellemstore danske virksomheder har gode chancer som underleverandører til tyske maskinbyggere. På trods af Tysklands stagnerende økonomi er netop maskinbranchen i støt fremgang.

Som Tysklands tredjestørste industrigren lever maskinbyggerne højt på, at eksporten stadig går godt, skriver Berlingske Tidende i dag.

Derfor opfordrer Danmarks Eksportråd mindre virksomheder til at interessere sig for Tyskland, selv om det overordnede billede ikke indbyder til nærkontakt netop nu.

- Tyske maskinbyggere er den vigtigste målgruppe for danske underleverandører, fastslår eksportingeniør Lars Horsbøl, den danske ambassade i Berlin overfor Berlingske Tidende.

- Det er traditionelt også mindre virksomheder, i hvert fald efter tysk målestok. Vi skal ikke koble en lille underleverandør sammen med BMW eller MAN, men med et firma på måske 300-500 ansatte, der køber sine varer i lokalområdet. Et dansk firma kan også betragte sig som lokalt. Og leverancen kan bestå af alt fra bolte og tandhjul til fødder på vaskemaskiner, siger Lars Horsbøl til Berlingske Tidende.

Eksportrådet kan under den såkaldte SMV-ordning for små og mellemstore virksomheder identificere og henvende sig til mulige samarbejdspartnere i Tyskland. Det sker bl.a. ved hjælp af databaser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078