Aco-Service etablerer sig i Polen
Kolding-virksomheden vil sikre kunderne et større udvalg gennem etableringen af et nyt datterselskab.
For at muliggøre dette etablerer virksomheden sig derfor pr. 1. april i Polen med et datterselskab. Selskabet vil bestå af en montageafdeling samt et værksted. Værkstedet vil blive drevet sammen med Aco Engineering.
Daglig Leder af det polske selskab vil være Przemyslaw Darowsik, som sammen med Artur Kocwin også vil være medejere.
- Denne udvidelse sikrer et stærkt fundament for fremtiden, fordi det muliggør ”one stop shopping ” for vores kunder. Hvor de tidligere skulle bruge flere leverandører til projekter for at sikre profitabilitet, kan de nu konsolidere dette hos Aco, skriver Aco Service i en pressemeddelelse.