Vestas frygter ikke usikkerhed om støtte i USA
Den såkaldte PTC-ordning udløb i USA til nytår. Politikerne debatterer lige nu en forlængelse, men Vestas frygter ikke en ny ordretørke over there.
Vestas' salgschef Juan Araluce kunne godt ønske sig en mere langsigtet ordning, men han forventer ikke, at det denne gang kommer til at betyde et stort fald i antallet af projekter på det amerikanske marked.
Det skyldes, at sidst ordningen blev forlænget, så var det med en regel om, at blot 5 procent af investeringerne i et vindmølleprojekt var sat i gang inden udløb ved nytår, og netop på den konto lykkedes det Vestas at indgå flere store rammeaftaler.
- Med den ordning, der er på plads lige nu, forventer vi, at de betingede ordrer bliver til faste ordrer i år eller næste år, uanset om der kommer en forlængelse, siger Juan Araluce til Ritzau Finans.
Originalartikel: http://epn.dk/brancher/energi/alternativ...