Rønnede Stålindustri konkurs
Den tidligere underleverandør til Pihl & Søn er taget under konkursbehandling.
Rønnede Stålindustri var i en årrække underleverandør til entreprenørkæmpen Pihl & Søn, der knækkede halsen sidste år. I den forbindelse udtalte Leif Mortensen, adm. direktør og ejer i Rønnede Stålindustri, at virksomheden regnede med at kunne klare skærene.
- Det er kun fordi, det rammer så heldigt, som det kan gøre. Vi har fået faktureret, så de skylder måske godt en halv million kroner nu, men nogle gange har det været 2,5 millioner kroner, og det havde vi ikke kunne klare, sagde Leif Mortensen dengang til Børsen.
I konkurssagen er advokat Gert Nissen, Lett Advokatpartnerselskab, fra Aarhus udpeget som kurator.