ISO-certificering til DSM A/S
Den sydjyske smedevirksomhed er blevet certificeret efter DS/ISO 9001-2008.
DSM blev certificeret af TÛV, som også vil stå for overrækkelsen i juli måned.
– Certificeringen vidner om en systematik og stræben efter kvalitet, som vi har arbejdet efter i mange år, og DS/ISO 9001 er blot én af mange milepæle, hvor vi hele tiden forsøger at bekræfte vores kunder i deres valg af DSM A/S som en kompetent og innovativ samarbejdspartner når det gælder maskin- og stål konstruktioner, siger Villy Beblein.
Han understreger at implementeringen af DS/ISO 9001-2008 har været en meget lærerig proces for hele organisationen, og det har styrket opmærksomheden på, hvordan man hele tiden kan blive bedre og flytte sig for kunderne i alle processer i virksomheden.
DSM’s næste mål er i juli at komme på den Achilles-listen for leverandører til offshoreindustrien.