ABB er ved at overstå krise
Lukning af motorfabrikken i Odense kostede langvarigt dyk i omsætningen.
Lukningen i Odense kostede imidlertid ABB et dyk i omsætningen på 15-20 procent på det danske marked - et dyk som først næste år er endelig overvundet.
- Det var først og fremmest i lokalområdet, at kunderne troede, vi var væk og derfor lagde deres ordrer andre steder. Måske var man også lidt betænkelig ved, om vi kunne levere den nødvendige service, siger direktør for motorsalgsafdelingen Jan-Rainer Schmitt til Fyens Stiftstidende.
I dag kan ABB glæde sig over en omsætningsstigning på 10 procent i 2003. Flytningen af motor-fabrikationen har medført, at ABB er mere konkurrencedygtige på det danske marked, end man ellers ville have været. ABB sidder i dag på over en tredjedel af det danske marked for standardmotorer, som totalt har en størrelse på 350-380 millioner kroner. En aftale med Grene-koncernen, der har afdelinger på Fyn i Ringe, Middelfart og Svendborg, har været med til at øge salget, skriver Fyens Stiftstidende.