Giganternes kamp
På det globale vindmøllemarked er de to vindmøllegiganter Vestas og Siemens for alvor ved at lægge op til kamp om markedsandelene.
Siemens har således sat sig nogle ret aggressive værksmål, der direkte udfordrer Vestas’ førerposition.
- Vi vil meget gerne nå en markedsandel omkring 30 pct. Det er svært at sige, om vi når det, men det er det, vi håber på, sagde divisionsdirektør i Siemens Martin Jørgensen til Reuters ifølge Dagbladet Børsen.
Divisionsdirektøren påpegede, at Siemens vil være nummer ét eller to og har lagt en vækstplan om at fordoble omsætningen ”inden for kort tid”, skriver Dagbladet Børsen.