Ny, svensk ordre til Vestas
Den danske vindmølleproducent skal levere 23,1 MW til svenske Eolus.
De syv møller skal installeres i Fröreda-vindmølleparken i Hultsfreds kommune i det østlige Sverige. Udover vindmøllerne indbefatter ordren også en femårig serviceaftale.
Samtidig har Eolus tegnet kontrakt om salg af seks nøglefærdige vindmøller i parken til Region Skåne. Aftalen med Region Skåne omfatter også en femårig drifts- og serviceaftale fra Eolus.