Nyt om navne: Ny chief commercial officer hos Frecon
Kim D. Jensen er den 16. oktober 2014 blevet ansat som ny chief commercial officer (CCO) hos Frecon i Horsens og indtræder i den daglige ledelse.
Kim D. Jensen har en lang karriere bag sig og har stor erfaring med arbejdet med konsulentassistance hos blandt andet Nokia, Wirtek, Develco og Advantigo med ansvar for både ledelse, B2B-salg, marketing, forretningsudvikling samt forretningsopbygning både nationalt og internationalt. Kim D. Jensen udtaler:
- Frecon A/S er en super spændende virksomhed med meget dygtige medarbejdere, der kan løse opgaver for alle typer kunder store som små. Jeg ser et stort potentiale i udvidelse af forretningen både ved vores nuværende kunder, men også indenfor nye sektorer hvor vores store ekspertise kan komme kunderne til gode.
Frecon har mange års erfaring indenfor konstruktion af emner inden for energi, fødevarer og automotive, hvor virksomheden har konstrueret mange forskellige typer af værktøjer, maskiner samt produktions- og transportudstyr.