23948sdkhjf

Metalindustriens produktion falder

Trods dykket i september ser industriens negative forventninger ikke ud til at have slået igennem for fuld effekt.
Metalindustriens produktion faldt i september med 6,2 procent. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Dog er produktionen steget med 2,9 procent, når de seneste tre måneder forholdes til de foregående tre.

- På trods af fald i industriens produktion i september, har virksomhederne formået at øge produktionen over de seneste tre måneder, hvilket er et godt tegn i en tid, hvor der ellers ses flere negative end positive nøgletal, forklarer økonomisk konsulent i DI Michael Meineche.

Det er især industriens konjunkturbarometer , som udtrykker industriens fremtidsforventninger, der, grundet iskold stemning, giver anledning til bekymring.

- De meget negative forventninger, vi har set i industrien de seneste måneder, har heldigvis ikke slået ud i en tilsvarende reduktion af den faktiske produktion. I hvert fald ikke endnu, siger Michael Meineche.

Maskinindustrien skiller sig positivt ud i opgørelsen med en stigning i september-produktionen på 1,1 procent. Over de seneste tre måneder er maskinindustriens produktion steget med 3,6 procent. Samlet faldt industriproduktionen med 0,7 procent i september, mens den steg med 0,8 procent i perioden juli-september i forhold til de foregående tre måneder.

I faktiske tal var den samlede industriproduktion, opgjort uden medicinalindustrien, i september 4 procent højere end i september 2013 og 10,3 procent højere end i september 2012.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136