23948sdkhjf

Eksporten af maskiner steg i september

Danske virksomheder eksporterede maskiner for 12,5 mia. kr. i september, mens den samlede danske eksport faldt en smule.
Den samlede danske eksport landede i september på knap 51 mia. kr. og faldt dermed med 0,6 procent, mens importen steg med 3,1 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Den nye opgørelse viser også, at maskineksporten undtagen transportmidler løb op i 12,5 mia. kr. i september mod 11,6 mia. kr. i august, når der korrigeres for sæsonudsving. Det 2 procent mere end sidste år.

Samlet set faldt den danske eksport til EU med 1,2 procent i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Og med undtagelse af Storbritannien og Italien var der fald på alle de store eksportmarkeder, skriver Danmarks Statistik. Til gengæld steg eksporten til lande uden for EU 0,4 procent, hvor især BRIK-landene med en stigning på 4,7 procent trak op.

Også Kina aftog flere danske varer i tredje kvartal. Riget i midten købte således 15,8 procent mere i forhold til tredje kvartal sidste år. Eksporten til Rusland er derimod 18 procent lavere end i tredje kvartal sidste år, hvilket naturligvis skal ses i lyset af den aktuelle russiske fødevareembargo.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093