23948sdkhjf

Bladt går ind i Storbritannien

Bladt Industries etablerer sammen med sin mangeårige samarbejdspartner produktionsfaciliteter på det britiske marked.
Efter mere end et årti inden for offshore-vindbranchen, og efter adskillige succesfulde fælles offshore-vindprojekter, har den danske stålvirksomhed Bladt Industries og den tyske stålproducent EEW Special Pipe Construction besluttet at styrke deres position på det britiske marked yderligere ved at etablere en ny fælles virksomhed i Storbritannien.

Offshore Structures (Britain) Limited er navnet på det nye joint venture, som overtager og efterfølgende udbygger allerede eksisterende produktionsfaciliteter nær Middlesborough i det nordøstlige England. Overtagelsen, og den efterfølgende opgradering af produktionsfaciliteterne, er ifølge de to samarbejdspartnere en hurtig og omkostningseffektiv måde at starte produktionen op på i Storbritannien.

Vil skabe platform for britisk vækst
Storbritannien forventes i det kommende årti at være verdens største marked inden for offshore vind. Bladt forventer, at man med etableringen af Offshore Structures (Britain) kan sikre en stærk position i fremtiden på det britiske marked for offshore vindenergi. Investeringen i de britiske faciliteter er et supplement til de eksisterende faciliteter i blandt andet Aalborg og Lindø, og foretages for at bibeholde Bladt Industries’ nuværende position på markedet for fundamenter og transformerstationer til offshore vindenergiindustrien samt imødekomme fremtidens vækst på det britiske marked.

- Vi bidrager med betydelig erfaring inden for offshore vindenergi, som vi har samlet i løbet af mere end 10 år i industrien, og som tydeligt ses af vores referenceliste, som tæller mere end 1.300 offshore fundamenter og 14 offshore transformerstationer. Ved at tage dette skridt underbygger vi vores erfaring i Storbritannien, og vi skaber en stærk platform for vores fortsatte vækst på det britiske marked, siger Jan Kjærsgaard, administrerende direktør ved Bladt Industries.

- Vores eksisterende produktionsfaciliteter vil også fremadrettet spille en særdeles stor rolle, men vi supplerer dem i Storbritannien for at være klar til væksten her og stå stærkt lokalt, uddyber han.

Offshore Structures (Britain) kommer til at råde over 17 hektar land, mere end 13.000 kvadratmeter overdækkede stålproduktionsfaciliteter og 2.000 kvadratmeter male- og blæsehaller. Faciliteterne er særdeles velegnede til produktion af store rørformede offshore vindfundamenter. Bladt Industries og EEW SPC vil investere i at opgradere faciliteterne til et moderne og avanceret produktionssted for offshore vindfundamenter. Størrelsen af og timingen af denne investering vil primært afhænge af væksten på det britiske offshore vindmarked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095