23948sdkhjf

Gardit overtager Djuma Industri

Viborg-virksomheden overtager aktiviteterne i den konkursramte overfladebehandler Djuma Industri.
Efter Skifterettens afsigelse af konkursdekret den 18. december 2014 på begæring af ledelsen i Djuma Industri har der været ført forhandlinger med kurator omkring overtagelse af aktiviteterne i virksomheden.

Disse forhandlinger er nu afsluttet med underskrivelse af en overdragelsesaftale, der omfatter udstyr, varelager, ordrer, kunder og immaterielle rettigheder.

Baggrunden for Gardits overtagelse af Djuma Industri er at kunne fortsætte driften og betjeningen af kunderne under et nyt setup på en af Gardits fire nuværende fabrikker i Viborg, Fasterholt, Esbjerg eller Lindø. Derudover leverer Djuma Industri også til offshore-sektoren i Norge, hvor Gardit-koncernen har tre produktionslokaliteter gennem søsterselskabet Norwegian Coating Technology.

- Overfladebehandlingsbranchen har i de seneste år oplevet stigende kvalitetskrav og faldende mængder – især til vindmølleindustrien - de faldende mængder har skærpet priskonkurrencen, hvilket har gjort det vanskeligt at drive en rentabel virksomhed, udtaler tidligere ejer af Djuma Industri, Ib Møller Meldgaard.

- Det er trist, når en virksomhed som Djuma Industri efter 42 år i branchen går konkurs, men vi har set en mulighed for at drive aktiviteterne videre indenfor vores nuværende kapacitet, sådan at Djuma Industris kunder fortsat kan få leveret overfladebehandling i høj kvalitet, udtaler administrerende direktør i Gardit, Morten Lindholt.

Ikke lutter bladguld
Gardit og Djuma Industri indgik begge i en brancheanalyse af de danske overfladebehandlere, som Metal Supply udarbejdede i sidste halvdel af 2014. Blandt brancheanalysens konklusioner var, at mange aktører i branchen som resultat af overkapacitet har vanskeligt ved at tjene penge.

Læs brancheanalysen: Markedet for metaloverflader er stopmæt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078