Ejde Nielsens Værktøjsfabrik ikke helt tilfreds med regnskabet
Et underskud i første halvår af regnskabsåret kunne ikke rettes op i andet halvår selv om der blev realiseret en stigende omsætning og gennemført en tilpasning af omkostningerne.
Der blev i 2003/04 realiseret et underskud på 1,1 mio. kr. Det negative resultat forklares med manglende efterspørgsel, færre nye projekter og outsourcing af en del af den danske værktøjsindustri til lavtlønslande fremgår det af Fyens Stiftstidende.
Ordreindgangen er stigende og der forventes et pænt overskud i indeværende regnskabsår.