To færger i dok hos Fayard
Ordreudsigten er god hos Fayard på Lindø - to færger skal i årets første måneder til service på værftet.
Det drejer sig om færgerne Colour Magic og Colour Fantasy, der normalt sejler mellem Kiel og Oslo.
Colour Fantasy er allerede ankommet til værftet og sejler igen den 30. januar 2015, mens Colour Magic først lægger til kaj den 19. januar og stævner ud igen den 22. februar 2015.
Værftets ejer Thomas Andersen siger, at det er en noget usædvanlig situation for værftet.
- Vi er en ordreproducerende virksomhed, så vi ved sjældent, hvad vi skal lave ret langt ud i fremtiden. Men det er lidt anderledes lige nu, fordi færdiggørelsen af de to Scandlines-færger strækker sig langt ind i 2015, siger Thomas Andersen til Fyens.dk.