23948sdkhjf

Succesfuldt erhvervsnetværk udvider i Danmark

Det danske netværk under Enterprise Europe Network har det seneste år ligget i front, når det handler om at skabe eksport, projekt- og teknologisk samarbejde mellem virksomheder på tværs af landegrænser. Derfor udvides nu med flere partnerorganisationer i Danmark.
EU har netop sikret fortsættelsen af Enterprise Europe Network i Danmark frem til 2020. Netværket, der er Europa-Kommissionens officielle b2b-netværk er repræsenteret i over 50 lande, og Danmark skiller sig her rigtig positivt ud. I det seneste år har det danske netværk nemlig formået at skabe de bedste resultater, når det handler om at skabe eksport, projekt- og teknologisk samarbejde mellem virksomheder på tværs af landegrænser.

- At vores kontrakt er blevet forlænget frem til 2020 vidner i høj grad om, at Europa-Kommissionen værdsætter vores resultater. Jeg er overbevist om, at fortsættelsen af netværket vil gavne de danske virksomheder. Den nye start byder nemlig både på nye partnere og nye services til virksomhederne, fortæller Simon Poulsen, Væksthus Hovedstadsregionen og koordinator for Enterprise Europe Network i Danmark.

Flere partnere kan hjælpe flere
Netværket har ikke kun fået sin kontrakt forlænget, det er også blevet udvidet, så det udover de eksisterende partnere Agro Business Park, NordDanmarks EU-kontor og Cluster Excellence Denmark/REG LAB nu også omfatter de fire nye danske partnere Væksthus Hovedstadsregionen, som har overtaget koordinatorrollen, Væksthus Sjælland, Det Syddanske EU-kontor og Væksthus Midtjylland. Det betyder, at Enterprise Europe Network nu tæller i alt syv partnere og kan dermed hjælpe endnu flere danske virksomheder.

- Det er jo en helt fantastisk mulighed for virksomhederne i Region Sjælland at kunne få adgang til EU via Enterprise Europe Network og få mulighederne i EU, som for eksempel at finde nye samarbejdspartnere, bragt ned på et tilgængeligt og normalt niveau, hvor det i sidste ende giver værdi for virksomhederne, forklarer Line Fossing, vicedirektør i Væksthus Sjælland, der er én af de nye partnere.

Udover de eksisterende tilbud til danske virksomheder, som blandt andet omfatter gratis hjælp til at finde udenlandske samarbejdspartnere (leverandører, agenter, forhandlere, distributører, underleverandører med videre), byder den nye start også på nye services, for eksempel kan danske virksomheder nu også få udarbejdet en handlingsplan til bedre innovation via værktøjet IMP3rove.

Partnere i Enterprise Europe Network Danmark tæller nu: Væksthus Hovedstadsregionen (koordinator), NordDanmarks EU-kontor, Agro Business Park, Cluster Excellence Denmark – REG LAB, Væksthus Sjælland, Det Syddanske EU-Kontor og Væksthus Midtjylland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063