23948sdkhjf

Kæmpeordre til Logstor

Det canadiske firma Suncor Energy har afgivet en ordre til en værdi af 100 mio. kr. hos nordjyske Logstor.
Man har svært ved at få armene ned i disse dage hos Logstor. Den canadiske ordre på 59 km isolerende rør til en værdi af 100 mio. kr. er virksomhedens største nogensinde. Det skriver EPN fredag.

- Det er vores første projekt i Amerika, så der er virkelig tale om et gennembrud for os, udtaler Jakob Jespersen, direktør for olie- og gasområdet hos Logstor til EPN.

Det nordamerikanske marked er ellers præget af fem internationale virksomheder, der sidder på langt den største bid af markedet. Alligevel er det altså lykkedes Logstor at vinde ordren. De første rør leveres 15. juni, og midt i november skal leverancen efter planen være færdiggjort.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203